Om hvordan forestillingerne, om hvad du skal og hvordan dit liv skal være, kan stå i vejen for at se, hvem du egentlig er.

 

Jeg hedder Saara Talonpoika Lippmann, er 39 år og bor i Gedved i Østjylland sammen med min mand og søn på 4 år. Jeg er uddannet som sociolog fra Aalborg Universitet i 2005, og som massageterapeut i 2011.

 

Begyndelsen

 

Hvis nogen havde sagt til mig da jeg var 20 år og i gang med uddannelsen som sociolog, at jeg skulle senere i mit liv tage en ny uddannelse og lave noget helt andet, som var praktisk og menneskenært og meget lidt akademisk, ville jeg ikke havde troet på det.

Jeg var glad for at læse på universitetet, og det fedeste job jeg forestillede mig, det ville være forsker.

Især det, hvordan vi som kropslige væsener forholder os til verden, interesserede mig.

På en arbejdslivs-workshop til specialestuderende skulle jeg tegne, skrive og associere frem til mit drømmejob.

Jeg blev noget overrasket over resultatet:

Jeg ville give behandlinger og jeg skulle have kollegaer i et klinikfællesskab!

Jeg blev overrasket, for jeg havde jo tænkt mig at blive forsker.

Så jeg undrede mig, og gemte papiret med associationer i en kasse!

 

Forstadiet

 

Senere fik jeg også en stilling som videnskabelig assistent på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet og muligheden for at komme på et springbræt til forskerkarriere åbnede sig.

Ret hurtigt gik det dog op for mig, at jeg ikke ville trives med det, jeg altid havde forestillet mig som mit drømmejob.

Forskernes arbejde så ud til at være ensomt, altid kun korttidsansættelser, konkurrence om forskningspengene, ufleksibel organisation og hierarki.

Jeg trivedes godt med mit job - jeg organiserede interviews med mit team, kontaktede interviewpersoner og var vidne til mange svære livshistorier. På en måde passede jeg min sådan set min egen butik og leverede resultater.

Men lige så stille indså jeg, at menneskelig kontakt skulle være en del af det job, jeg skulle have til daglig for at være glad.

Jeg begyndte at søge stillinger udenfor universitetet, selv om jeg hverken følte passion for, eller kunne se mig selv i, et job som f.eks. akademisk fuldmægtig i en kommune.

 

"En dag sadler du helt om, og laver noget helt andet"

 

Sagde hende, som jeg delte kontor med.

På en måde tænkte jeg, hun havde nok ret, men på den anden side kunne jeg ikke se, hvordan eller hvad det skulle være.

 

Opdagelsen

 

Siden jeg var helt ung har jeg været interesseret i selvudvikling og meditation og mens jeg arbejdede på universitetet, tog interessen til.

Som et led i den interesse deltog jeg på et tidspunkt i et massagekursus.

Der opdagede jeg, at jeg var god til at give massage.

Jeg havde taget det som selvfølge, at alle kan give massage, da jeg kommer fra en familie, hvor vi nussede hinanden på skuldrene, når vi så fjernsyn.

Jeg deltog i et weekendkursus til, og tænkte, at det her ville jeg have mere af!

Men 1-2 massager om ugen ved siden af en fuldtidsjob, var så meget, som massagen kunne få lov til at fylde...

Det var slet ikke nok for mig.

Så jeg spurgte en af mine massagelærere, hvilken massageskole hun kunne anbefale og så spurgte hun, om jeg havde lyst til at gå i lære hos hende.

Det ville jeg mere end gerne - jeg kunne godt lide hendes tilgang med fordybelse og energiarbejde kombineret med anatomi og fysiologi. Jeg lærte massagegreb, anatomi og om kroppens energiflow.

Jeg begyndte at give gratis massage til alle de venner som ville lægge sig på briksen.

 

Mellemtiden

 

Mens jeg gik i lære, sluttede min ansættelse på universitetet og jeg søgte masser af jobs, men uden resultat.

Derfor begyndte jeg på Massageskolen i Århus efter min tid som lærling.

Mens jeg gik på massageskolen, ændrede jeg min plan fra at massagen skulle fylde 1-2- timer om ugen, ved siden af et akademisk job, til at massagen skulle være min levevej.

Og pludselig kom min tidligere kollegas ord til mig igen:

Måske var det muligt helt at sadle om og følge det, der gjorde mig glad og som jeg så en mening i?

 

Nutiden

 

I dag har jeg haft min egen klinik Massage med nærvær i Gedved siden 2011.

Den tid har rummet både den svære starte op- tid med jævnlig økonomisk panik, en barsel, opstart efter barsel og de sidste 3 år med stabilt voksende kundegrundlag.

Ud over egen klinik er jeg ansat en dag om ugen hos en kiropraktor, hvor vi er 5 i alt på klinikken, og jeg giver massage på et bosted med socialt sårbare unge.

Ind imellem holder jeg også foredrag og laver blandt andet masssage kurser for private.

Jeg synes, jeg har det bedste arbejde, jeg nogen sinde har haft!

Jeg bestemmer meget selv, 3-4 dage om ugen arbejder jeg hjemmefra på klinikken, og hver dag hjælper jeg mennesker direkte med mine hænder.

Mine akademiske færdigheder bruger jeg også, når jeg skriver blogindlæg, redigerer hjemmeside, laver foredrag og alt det andet i en en-kvinde-virksomhed, hvor det er brug for struktur og overblik.

Min mission er at undervise andre og lære folk selv at give massage, og jeg er begyndt på en uddannelse om manuel terapi til dem, der er ramt af stress og traume.

Måske kommer der en dag med en klinikfællesskab, det må fremtiden vise.

 

Moralen

 

Jeg vidste ikke som ung, alt hvad jeg indeholder!

Forestillingerne om, hvad du skal og om hvad dit liv skal være, kan stå i vejen for at se, hvem du egentlig er.

Derfor er det godt at undres, når du får fif eller tegn, som peger på, at livet måske har noget andet og mere at give, end det, du forestiller sig.

 

♥ Min relation til Saara er, at hun er min foretrukne hus-massør og én af de bedste massører, jeg nogensinde har været 'under hænderne' hos!

Det var tilfældigt efter en massage, at snakke en dag faldt på Saara's anderledes, inspirerende og modig vej fra en forskerstilling til det selvskabte arbejdsliv, hun har i dag.

Du kan læse mere om Saara på massagemednærvær.dk og husk også at læse den stærke beretning om Birgit og den manglende balance og Jannie's inspirerende fortælling om, hvor meget godt, der kan ende med at komme ud af stress ♥