Er du for flink? Derfor skal du lære at sætte grænser
"Nogle gange tager jeg mig selv i at tænke, at jeg er FOR flink og venlig!
Jeg bliver så forhippet på at gøre tingene rigtigt og være pæn og ordentlig og rummelig osv. at jeg til sidst kammer helt over i det.
Det værste er, at jeg bliver i så dårligt humør, når det - selvfølgelig altid for sent - går op for mig, at jeg endnu en gang har strukket mig ALT for langt og i øvrigt helt har glemt mig selv!"
Rigtig mange af de kvinder (og mænd), som kommer til mig for at få hjælp til at komme videre i deres liv, har en ide om, at de skal redde hele verden.
Eller at det i hvert fald er deres opgave at sørge for, at andre har det godt og at der ikke er for meget ufred eller konflikter i forholdet til andre.
Ofte også mellem andre!
Derfor har de svært ved at sige fra og sætte grænser.
De forbinder ikke nødvendigvis sig selv med lavt selvværd eller manglende handlekraft.
Tværtimod så har en del af mine klienter ofte en iboende råstyrke og evne til at handle og få tingene til at ske.
Problemet er bare, at de alt for ofte kun bruger den styrke og handlekraft til fordel for andre.
Hvis det er noget, du genkender, så kender du måske også til den enorme frustration og selvbebrejdelse der følger med, når det viser sig, at andre faktisk slet ikke værdsætter det, du gør eller (værre endnu) ligefrem udnytter dig?
Måske kan du se dig selv i et eller flere af følgende scenarier:
- At du igen har fået raget ALT for mange opgaver til dig på arbejdet. - Det lød jo så spændende og det virkede som en rigtig god ide, da du sagde ja... Men nu, hvor bjerget af opgaver tårner sig op foran dig, kan du slet ikke overskue, hvordan du skal overkomme dem...
- At du endnu en gang står hjemme ved køkkenbordet og forsøger at jonglere både aftensmaden, madpakkerne, lektierne med den mellemste, gymnastiktøjet til imorgen OG den kage, du er kommet til at love at bage til forældremødet i morgen aften...Og selvom du har en drøm om det perfekte, hyggelige og nærværende familieliv, så var det jo ikke på DEN her måde, du havde tænkt det...
- At du for (gud ved hvilken gang) presser endnu en aftale ind i din kalender, for du kan jo mærke, hvor skuffet den anden bliver og høre, hvor meget de lige har brug for dig lige nu, så du siger alligevel ja... Selvom du har allermest lyst til at sige nej og rent faktisk bare have et øjeblik KUN med dig selv...
- At du troede, at du havde en aftale med din partner, din veninde, din søster eller din kammerat om noget, som du har glædet dig til eller som er vigtigt for dig, og de så springer på målstregen med en eller anden ligegyldig og dårlig undskyldning... Og det du har mest lyst til, er at sige, at DU er skuffet og at det ikke er i orden at aflyse i sidste øjeblik og nu er du faktisk ked af det...
- At du igen og igen gør alt, hvad du kan for at komme en anden person i møde og er villig til at gå rigtig langt i forhold til dig selv (også meget længere, end du har lyst til), og den anden så IKKE gøre det samme eller viser sig ikke at være villige til at strække sig lige så langt... Og nu er det så DIG, der står der og har givet køb på dig selv og dine værdier...
Det værste er, at når du så står der og det går op for dig, at det endnu en gang er lykkedes dig at gå for vidt og balancen for længst er tippet i at være ALT for venlig, eftergivende, pleasende, ordentlig osv, så ER det netop for sent...
...og så har balancen det med at tippet fuldstændig til den anden side, hvor du bliver firkantet og bombastisk, spydig, kold - næsten nådesløs og direkte uvenlig?
Ingen af delen er hverken fedt eller specielt konstruktivt.
Men du gør det, fordi du er presset og så gør du det, fordi du ikke ved, hvad du ellers skal gøre!
Svaret på det her er bare IKKE at gå fuldstændig i den anden grøft.
Det er derimod at finde ud af, hvordan du i stedet lære at bevare balancen og slet ikke kommer ud i de her ekstremer.
Løsningen er, at du (blandt andet) skal lære at forvalte din styrke. For evnen til at være venlig og generøs overfor andre ER nemlig en styrke, som lukker op for glæden og kreativiteten og følelsen af lethed og frihed i dit liv...
... når du vel at mærke har styr på, hvordan du forvalter den, så den også kommer dig selv (og ikke kun alle andre) til gode.
Det handler ikke kun om at lære at sætte grænser eller sige nej.
For mange af os handler det i virkeligheden i langt højere grad om at lære at få stoppe selvsabotagen.
Ved at finde ud af, hvorfor sørensen det er så SVÆRT for dig at holde andre mennesker ovre på deres banehalvdel PLUS holde dig selv ude af deres?!
Hvordan du bliver god til det, vil jeg gerne lære dig i min e-bog "Når grænsen er god... sådan lærer du at sige til og fra UDEN dårlig samvittighed"
Her lærer du blandt andet om de 3 forskellige slags nej og du får helt konkrete forslag til måde, du kan begynde at sige fra på - allerede efter du har læst (eller lyttet til bogen!)
HVIS du er træt af at føle dig fastlåst i at være for flink og godt kunne tænke dig at føle dig meget mere glad, kreativ og tilfreds med dig selv og den måde, du lever dit liv på UDEN at gå på kompromis med dig selv eller blive direkte uvenlig!
Jeg tror i øvrigt ikke på, at nogen kan være for venlige eller være for flinke.
Men jeg ser ofte, hvordan vi kan være fanget i nogle overbevisninger, som vil bilde os ind, at du skal være ALT for eftergivende, behagelysten og selvudslettende for at være god nok, og det vil jeg gerne hjælpe dig med at få gjort noget ved.
Du rammer så meget plet.
Ja, desværre var jeg næsten ved at skrive! Og de fleste af os VED det jo godt… Det interessante er hvorfor det sker?
Hvorfor bliver det så vigtigt at redde verden og hvad er det, jeg selv forestiller mig, jeg skal få ud af det?
Når vi har denne her ‘redder’-profil, så er en af udfordringerne for rigtig mange af mine klienter netop følelsen af, aldrig at blive anerkendt for at redde og hoppe og springe – for alle andre:-*
Kh. Karin
Kære Karin
Vil jeg have noget ud af dette?
Når nu jeg mest hører til i den præsterende maske?
Kære Betina.
Du tænker på, om medlemsgruppen vil være noget for dig?
Den er for alle – uanset maske?. Det, der er vigtigt, er hvad du selv tænker og mærker om at være med ❤️ (jeg vil jo ELSKE at have dig med, men beslutningen er din) Stort kram til dig, smukke, seje menneske ❤️