Drop superwoman!

 

Derfor skal du ikke altid kun tage hensyn til andre

 

Drop perfektionismen og selvopofrelsen, kvinde,

- fordi livet handler om , at du tør vise og mærke, hvem du er, så du kan leve det i oprigtighed, frihed og glæde

 

Rigtige mange kvinder jeg møder, kan ikke lide at lave fejl. Derfor har de også svært ved at sætte grænser eller sige fra, fordi de er bange for at komme til at træde andre over tæerne.

Men også fordi de inderst inde er bange for at miste kontrollen og falde uden for fællesskabet.

Det er kvinder, der lever et liv i konstant hensyntagen og forholden sig til alle andre end dem selv.

 

Kunne det også være dig?

 

Jeg tænkte det nok, og så er du ikke alene. Sagen er, at rigtig mange af os bruger alt for meget tid og energi på, hvad andre mon nu mener, tænker eller synes om os, hvis vi nu er nødt til at sige fra eller markere vores grænser.

Men det er sådan set ikke det, der er interessant her. 

Derimod er det interessante, hvorfor vi overhovedet tænker sådan?!

Nu kan jeg jo ikke vide det, men har når du læser med her, har du så nogensinde overvejet, hvorfor du gør det?

Hvad er det, du er bange for?

Og hvem er det egentlig, der har bestemt, at du altid skal være forberedt,  komme alle andre i møde og kun tage hensyn til deres behov og derfor (hvis du ligner flertallet af os andre) åbenbart ikke har lov til at sige fra eller kommunikere dine egne grænser?

 

Vi er slemme til at bilde os selv ind, at vi har ansvaret for alle andre menneskers følelser, behov og humør.

Samtidig med at vi går rundt og tilsidesætter os selv, og gør os selv og vores egne følelser, behov og humør til andres ansvar!

Sandheden er, at når du roder rundt ovre i alle andre menneskers følelser, humør og behov, på bekostning af dig selv, så er der ingen, der bliver tilfredse med noget som helst på den lange bane.

 

Du bestemmer faktisk over dig selv!

 

Der er ingen mennesker, som kun eksisterer i relation til sig selv.

Du er en del af en større helhed.

Men.

Det betyder altså ikke, at du skal lade dig opsluge og fortære af den helhed!

Der er rigtig mange situationer og sammenhænge, hvor du overhovedet ingen indflydelse har på andre mennesker eller de ydre omstændigheder.

Det, der er vigtigt er, at du bruger din indflydelse dér hvor du rent faktisk har noget at skulle have sagt:

Hjemme hos dig selv og på den berømt halvdel af banen, som er din

Du kan håbe på at påvirke andre mennesker med dine ord og handlinger.

Men den eneste, du har 100% magt over, er nu en gang dig selv.

 

 

Hold op med altid at tage hensyn til andre

 

Derfor handler det at sige fra og få givet plads til dig selv, dine værdier og dine inderste drømme om, hvordan du skal leve dit liv, ikke om at du skal til at være superegoist eller kun til at tænke på dig selv.

Det handler derimod om, at du skal til også at tænke på dig selv og ikke altid komme alle andre til undsætning!

 

I sidste uge havde jeg en samtale med en kvinde, som har været i 1:1 selvsabotage forløb siden engang sidste år, som sagde:

 

"Nu tænker jeg ikke mere, at jeg hele tiden skal passe på mig selv - jeg skal have modet til at være mig selv!"

 

"Sådan - det handler nemlig ikke kun om, at du hele tiden skal passe på, om du nu kommer til at træde på de andres behov eller følelser!" , - tænkte jeg

 

 

Vend din frygt til mod

 

Modet skal du bruge til at blive i stand til at gøre det.

Der er ingen af os, der ikke kender til de svedige håndflader, trykket i brystet eller knuden i maven, fordi vi skal trække en grænse eller åbne munden, og sige noget til en anden, som er svært eller ubehageligt.

Jeg kender store, stærke mænd, hvis hals snører sig sammen og hvor de bekymrer sig i dagevis, når de skal sige fra!

Når det er vigtigt.

Når du har noget personligt og følelsesmæssigt på spil, så kommer angsten og frygten.

Frygten for om det nu også er i orden at have en mening, sige fra, sige nej tak eller være mening med modparten...

 

Det pudsige er, at 90% af de gang, hvor du bekymrer dig om andres reaktion på, at du siger til og fra, bliver dine bekymringer aldrig til noget.

I 90% af situationerne er det udelukkende din forestilling om omgivelsernes reaktioner, der påvirker dig og forhindrer dig i at markere, hvem du er.

Fordi du blandt andet er styret af en masse begrænsende overbevisninger fra fortiden.

Det er dig selv, der i sidste ende lader andres behov og dagsorden bestemme din.

 

Hvis du altså ikke beslutter dig for at blive klogere på, hvad søren det er der sker i dig, så du kan holde op med det og i stedet begynder at øve dig på at mærke og markere dine grænser, og 'sige dine behov'!

 

Lige nu lærer jeg dig begge dele i min nyeste e-bog til dig, der vil lærer at sige til og fra, og få sat grænser på en ordentlig måde.

Bogen er til kvinder, der vil finde modet til at få sagt nej.

Også i de situationer, hvor det giver dig hjertebanken og ondt i maven, så du i stedet kan hvile i dig selv og føle, at du lever frit, uafhængigt og i oprigtighed med dig selv.

Læs bogen eller lyt til lydfilen, hvis du inderst inde længes efter at sige mere nej og også tage hensyn til dig selv uden at være ved at dø af det hver gang.

 

Du finder bogen inkl. lydfilen her >>>>>> Ja tak, jeg har besluttet mig for at ville lære at sige mere nej

PS: Og lige nu får du som en ekstra bonus også e-bogen og lydfilen "Stop selvsabotagen og lær at stå STÆRKT i dig selv" med oven i hatten - HELT gratis!

 

 

sæt grænser og sig til og fra

Karin Søsted - Selvsabotage og LIFE coach samt skaber og facilitator af Selvsabotage coach uddannelsen

 

 

2 Comments

  1. Betina Winkler Kevings den 14. marts 2021 kl. 20:49

    Dejligt at se dig igen på fb og du har fået lært mig en del om dette emne og jeg bliver bedre og bedre til at få sagt fra, så meget så jeg er blevet skilt fordi jeg har brug for kun at tage mig af mine behov og ikke leve op til nogle forventninger som jeg bliver kvalt af dagligt ❤️🤗😘

    • Karin den 15. marts 2021 kl. 12:31

      I lige måde, Betina – det er også SÅ dejligt at ‘se’ dig igen😘 Skilt!! Altså siden vi to sidst krydsede spor sidste år eller? Kram til dig

Efterlad en kommentar





ks-thepowerfulintent

The Powerful Intent

Jeg hedder Karin Søsted, og er Life coach & StressMaster med speciale i selvværd og selvsabotage.

Jeg tilbyder 1:1 sessioner både med klassisk coaching, coaching målrettet at finde dine passioner og coaching til højere selvværd og øget livsglæde.

[thrive_lead_lock id='3172']Hidden Content[/thrive_lead_lock]

LÆR AT TAKKE NEJ, OG PRIORITERE DE TING DU SELV HAR LYST TIL

Lær at sige nej & finde modet til at være den du er, og stå ved det.

Fordi du og dit liv er det værd.

MINE 3 MEST POPULÆRE BLOGINDLÆG

Fra selvudslættelse til

superegoist

3 tip til

ferie uden stress

Myten om

at du kan tage hensyn til alle