Skal du klare alting selv?
I oktober holdt jeg mit ynglings foredrag om den sociale maske i en bank filial i Horsens, du kan mere om den sociale maske i det gratis mail-kursus >>> Stop selvsabotagen – bryd ud af dit mentale fængsel.
Kort fortalt er den sociale maske den succesformular eller vinderstrategi, som vi alle sammen møder omverden med.
Gennem din opvækst har du lært, at når du har din sociale maske på, så bliver du vellidt, accepteret og populær.
Din sociale maske sikre dig altså den vigtige adgangsbillet til fællesskabet og som en del af fællesskabet ved du, hvor du har andre henne.
Og fællesskabet ved, hvor det har dig henne.
Det er altså ren win-win for alle parter.
Eller – er det nu også det?
Efter foredraget kom der blandt andet denne feedback fra Lena;
” Jeg blev mindet om, at det ikke er muligt at være super kvinden, der kan klare al ting selv.
Det er ok at sige stop og fra! ”
Kender du også super kvinden?
Så kender du også det, Lena beskriver, med at ” klare al ting selv ”?
(Det gør jeg!)
Det er almindeligt kendt, at de fleste kvinder kan det, der bliver kaldt multi-tasking.
Det er en evne, der både bliver lavet kærligt sjov med og som også bliver hyldet til skyerne, fordi multi-tasking på mange måder er det ultimative udtryk for handlekraft.
Og for det at bidrage til samfundet og andres ve og vel.
Multi-tasking overbelaster og giver stress
Problemet er bare, at konsekvensen af altid at være i multi-taskings gearet er:
- Stress
- Lavt selvværd
- Dårlig trivsel
- Manglende overskud
At multi-taske er muligvis en kvindelig dyd, men det er også en kompetence, som rummer en stærk maskulin energi.
Når du kun knokler derud ad i den maskuline energi, så er det at overbelastningen opstår.
Det er præcis derfor, at Lena (og du og jeg) har brug for at blive mindet om, at vi er nødt til også at skabe plads til andre ting.
For eksempel den feminine energi, hvor du tager imod, nyder, slapper af og restituerer og mærker, hvad du har brug for og giver dig selv det.
Hvem er det så, du skal sige stop og fra overfor?
Når det handler om at kamme over i super kvinde forestillingen om at klare alting, så er det er dig selv, du skal sige fra overfor!
Sandheden er, at når du tror, at du er nødt til at være den super kvinde, ja, så er det lige præcis noget du tror.
En gang sagde en klog erhvervs psykolog til mig:
” Det er ikke de mails, du ikke fik læst eller det tøj, du ikke fik vasket, du fortryder den dag, du skal herfra”
Nu ligger det sådan, at jeg har været bare et splitsekund af tilfældighed fra at skulle herfra på motorvejen i marts 2013, du kan læse historien her <<<<
Og nej, det var ikke praktik og vasketøj (eller hvornår jeg sidst havde trådt en kollega over tæerne), der gik gennem mit hoved…
Vær nu bare kvinde!
Drop >super< og nøjes med bare at være kvinde.
Det er på en eller anden måde blevet sært umoderne og out-datet at være sårbar, blød og helt almindelig.
Gør som Lena:
Sig fra og stop.
Tillade dig selv at være passiv, sansende, lyttende og at tage i mod i stedet for kun at være aktiv, handlekraftig, i gang og givende.
Find balancen
Sige ja til dig selv (og nej til verden og alle andre for en stund – de skal nok være der også bagefter).
Og nej, det handler ikke om enten eller:
Du skal finde din balance mellem at give og modtage.
Yde og nyde.
For du kan kun give af det, du har.
Du kan altså ikke give noget til andre, hvis du ikke også giver til dig selv.
Hemmeligheden er, at det fylder dig op at nyde og at have fokus på dig selv.
Det kan kræve mod at holde op med at handle og være stærk og kompetent og have styr på alting hele tiden
De to energier hænger altså sammen:
Den feminine energi tanker dine ressourcer op, giver dig ro, gør dig intuitiv og empatisk,
– og giver dig overskud til at give og handle og skabe, som er den maskuline energi.
Karin Søsted – Life coach & StressMaster med speciale i selvværd og selvsabotage
|