Derfor kan du ikke tage hensyn til alle

 

”Jeg vil gerne kunne give udtryk for mine egne holdninger og meninger på en tydelig måde, som ikke kan misforstås eller tolkes på flere måder og stadig i respekt for det andet menneske ”

 

Sådan skriver Esther i en dialog, der oprindeligt tog sit udgangspunkt på hold 1 af gruppeforløbet for kvinder tilbage i september 2015.

Det er et smukt ideal.

Det er også et ønske, der på alle måder er prisværdigt og som mange af os også rigtig gerne vil have opfyldt.

 

 

Den umulige opgave

 

Men det er også den umulige opgave, - for uanset hvor meget du tager højde for:

 

• Hvordan du siger tingene

 

• Sætter din grænser

 

• Kommunikerer dit budskab

 

Så vil der altid være :

 

• Nogen, der ikke er enige

 

• Nogen, der mener noget andet

 

• Nogen, der misforstår dig

 

• Nogen, som ser tingene i en helt anden sammenhæng afhængig af tid, sted og energi

 

 

Det sværeste ved omverden er

 

At du ikke er herre over den!

Men det du samtidig skal huske er, at omverden heller ikke skal blive herre over dig.

Det er nemlig det, der sker, når du får blandet andre menneskers fortolkninger, tanker, meninger og holdninger til tingene, sammen med dine egne.

Sandheden er, at det er to vidt forskellige ting.

Sandheden er også, at andre menneskers meninger og holdninger til dig faktisk er uden for din kontrol.

 

 

Du tror, du ved, hvad andre tænker

 

Det, der driver gæk med dig, er din egne tanker, som prøver at bilde dig ind, at det du selv tænker, også er det, andre mennesker tænker

At det du tror, mener og synes, også er det andre mennesker tror, mener og synes (om dig eller en situation).

Men - kan du vide, hvad andre mennesker tænker?

Et eksempel kan være, hvis du spurgte 1000 mennesker, hvilken farve blå er. Det mest sandsynlige er, at du nok vil få 1000 forskellige meninger om det, fordi vi netop alle sammen ser verden gennem de briller, vi selv har på!

Som min datter Sofie engang som 7-årig konstaterede:

 

Det kunne være rart, hvis man kunne læse andres tanker, mor.

For eksempel når man er uvenner. For så ville man kunne se, at den anden slet ikke mener det, de siger og at alle allerhelst bare gerne vil være venner igen"...

 

Præcis.

Vi har en tilbøjelighed til at tro, at der foregår det samme i andre menneskers hoveder og følelsesliv, som der foregår i vores eget.

De fleste af os har mere end én gang oplevet at en given bekymring eller forstilling vi havde om et eller andet, blev oplevet helt anderledes af andre omkring os, da vi endelig fik talt om det.

 

Konsekvensen, hvis du skal tage hensyn til alle

 

Sagen er, at HVIS du forlanger af dig selv, at du SKAL tage hensyn til alle andre, så vil det med tiden have nogle uhensigtsmæssige konsekvenser for dig selv.

Esther, som er en meget skarp og klartskuende kvinde, kom selv frem til denne konklusion:

 

" For mange mennesker er et nej sagt på en ordentlig og respektfuld måde jo i orden.

Der vil være mennesker, som opfatter svaret anderledes, og hvad gør man så?

Jeg kan vel ikke være gode venner med alle mennesker og hvis jeg var det, ville jeg nok have "mistet" mig selv.

For hvem ville jeg så være?

Hvad så med min identitet og mine værdier? ”

 

Esther og Sofie har ret

 

Det er lige præcis den lange ende af udfordringen med at sige til og fra på en ordentlig måde:

Hvis du hele tiden skal tilpasse dig andres værdier og altid navigere i, om andre nu misforstår dig eller fejltolker dig, så mister du dig selv.

Samtidig med at du stadig aldrig vil kunne gøre alle tilpas.

Det gør det ikke nemt!

Og det kræver mod at vælge at begynde.

Men når du er allermest usikker, så mind dig selv om Esther OG Sofie indsigter:

 

Du mister dig selv, hvis du skal tage højde for alt og alle 

Og at hvis vi kunne læse andres tanker, ville vi også ofte opdage, at vi sjældent tænker alt det om hinanden, som vi (og vores indre kritiker) går og bilder os ind.

 

Har du fået min gratis e-bog, hvor du lære meget mere om, hvodan DU bliver bedre til at sætte sunde og rimelige grænser?

Du finder den LIGE HER