Hvad f***** hjælper det, at jeg har lært at sige fra..

..når dem jeg siger fra overfor ikke respekterer det?!

 

” Ja, det er da meget godt, når folk, de lærer at sige fra, men hvad F***** hjælper det, når dem de siger fra over for ikke respekterer det, men bare kører på alligevel?”
Sådan skrev Karina til mig på et opslag om udgivelsen af min nye e-bog i fredags på Facebook.

Ja, hvad søren nytter det, hvis du siger fra, så du er helt blå i hovedet og folk ikke respekterer det, men ”bare kører på alligevel” som Karina fortsætter?


 

At blive bedre til at sige fra kan handle om mange situationer:

Lige fra de mere banale som at få sagt nej til for 117. gang at være en af tordenskjoldssoldater, der bager kage til 3. b eller at afvise en emsig telefonsælger.

Det kan være at få meldt fra til en bestyrelsespost i en eller anden frivillig forening, som dræner dig.

Eller at få sagt til din veninde, at du simpelthen ikke orker at tale med hende flere timer i tide og utide, hvor hun ikke laver andet end at brokke sig.

I de situationer er det det lille nej og det mellemstore nej, du skal have på banen.

Og så er der de mere afgørende situationer, hvor det er det store nej, du skal have sagt:

Hvor du skal sige til din partner, at hvis ikke han er villig til at committe sig og gøre en indsats, så vil du ikke være sammen med ham mere…

Eller hvor du for første gang nogensinde skal gå op i mod din rolle i familien, hvor det bare forventes og tages for givet, at du altid er den, der klarer, arrangerer, ordner og tager ansvar for alting.

Eller den dag hvor du ikke kan klare tonen på jobbet mere og er nødt til at sige fra over for din koleriske chef, fordi han får dig til at føler dig usikker, intimideret og lille.

For nogen af os kan det være svært nok at sige det lille eller det mellemstore nej

…mens det store nej kan virke helt umuligt.


At sige fra er ikke let for nogen, – jeg kender store, stærke mænd, der får hjertebanken, svedige håndflader og åndenød, når de skal sige fra over for andre!

Uanset hvilket nej du skal sige, så trigger det nogle helt bestemte mekanismer, der er kodet ind i din hjerne.

Og det er dem, skal du lære at kende og forstå, for at du for alvor kan begynde at vise, hvornår du virkelig mener nej og hvad du vil være med til.

I min e-bog bliver du meget klogere på de tre typer nej og du får også svaret på, hvad det er, det trigger i din hjerne, når det er svært at sige fra.

Du kan købe e-bogen inkl. lydfil lige HER <<<<

Du kan lære at blive bedre til det her, så folk også respekterer dig og din grænse.

Du skal bare tage beslutningen.

Kh. Karin

PS: Bogen koster bare 49. kr lige nu og nej, det er ikke en snyde e-bog på 12 sider!
Du får hele 53 siders letforståelig og tilgængelig viden og redskaber til at lære at sætte dine grænser.

Efterlad en kommentar





ks-thepowerfulintent

The Powerful Intent

Jeg hedder Karin Søsted, og er Life coach & StressMaster med speciale i selvværd og selvsabotage.

Jeg tilbyder 1:1 sessioner både med klassisk coaching, coaching målrettet at finde dine passioner og coaching til højere selvværd og øget livsglæde.

[thrive_lead_lock id='3172']Hidden Content[/thrive_lead_lock]

LÆR AT TAKKE NEJ, OG PRIORITERE DE TING DU SELV HAR LYST TIL

Lær at sige nej & finde modet til at være den du er, og stå ved det.

Fordi du og dit liv er det værd.

MINE 3 MEST POPULÆRE BLOGINDLÆG

Fra selvudslættelse til

superegoist

3 tip til

ferie uden stress

Myten om

at du kan tage hensyn til alle