Det gode liv – midt i en skilsmisse?

Det gode liv – midt i en skilsmisse?

Hvordan skaber jeg det?

 

 

Hej Karin

 

Jeg står i et nyt vadested i mit liv.

 

Jeg skal skilles for 2. gang i mit liv.

 

1.gang for 21 år siden med 3 børn, hvor deres far døde få år efter.

Nu efter 18 år med 1. barn på 16 år.

Selve skilsmisserne blev/bliver klaret på en så god måde, som det kan lade sig gøre.

Vi skilles som venner og vi bor sammen indtil d. 1/10.

Jeg er bange for at ødelægge vores venskab, for vores datters skyld.

Ud over det har jeg oplevet meget sygdom og mange dødsfald igennem mit liv

Jeg føler mig ikke gammel, men støder hele tiden ind i mennesker der gør mig opmærksom eller som selv oplever at det at finde lykken i min alder bliver svært.

Men hvad er lykke???

Jeg har i mange år prioriteret mig selv sidst efter børn og mand, har dog altid haft et godt job, hvor jeg har kunne udvikle mig og fået meget anerkendelse.

Mit dillema er at jeg har en lykkefølelse i kroppen. En følelse af endelig at være fri som 53 årige.

Jeg er bange for at ødelægge min egen friheds følelse. Jeg har et ansvar over for især mit yngste barn og et ansvar over for mig selv.

Hvordan skaber jeg er det gode liv for en teenager midt i en skilsmisse, uden endnu engang at priotere mig selv til sidst??

 

Mange hilsner

Grethe

 

 

Kære Grethe

Tak for din mail og fordi du deler dine tanker og udfordringer omkring din skilsmisse.

Og tak fordi du sætter ord på noget, som du hverken er den første eller eneste, der har oplevet i forbindelse med at bryde op efter mange års samliv:

Nemlig længslen efter at føle frihed og lykke.

Samtidig sætter du også ord på nogle af de knubs og skrammer, der kan følge med en skilsmisse, uanset hvor afklarede vi er omkring den eller hvor rigtigt opbruddet kan synes udefra.

Så -ja, hvordan skaber du det gode liv – midt i en skilsmisse?

 

 

Hvad er lykke – for dig?

Du spørger: ” Men hvad er lykke???”

Ja, hvad er lykke – for dig?

Du har oplevet meget i dit voksen liv: 2 skilsmisser, at få 4 børn og dertil dødfald, sygdom og tab.

Lige nu står du i din anden skilsmisse.

Du har elsket, du har 4 børn og du har en livserfaring, de færreste kan bryste sig af i en alder af bare 53 år.

Du er klog på livet, døden og kærligheden – du er i din bedste alder og intet er for sent!

Du har elsket – du vil komme til at elske igen.

Spørgsmålet er, hvad du har brug for lige nu?

 

Du beskriver lykke følelsen af endelig at være fri som 53 årig:

Fri af hvad?

Fri til hvad?

 

Din frihedsfølelse er kostbar for dig og den er så stærk, at jeg næsten mærker den gennem din mail.

 

Hvad vil den frihedsfølelse dig?

Hvor kommer den fra?

 

Du er bange for at ødelægge din frihedsfølelse i ansvaret for din 16 årige datter – udelukker de to hinanden?

Du spørger: ”Hvordan skaber jeg det gode liv for en teenager midt i skilsmissen, uden endnu en gang at prioritere mig selv til sidst? ”

Prøv at vende bøtten på hovedet og spørg i stedet:” hvordan skaber jeg det gode liv for mig selv og min teenager midt i skilsmissen? ”

Hvad har du brug for lige nu – i skilsmissen og i forhold til din teenage datter?

 

Skilsmisser forandre livet

En skilsmisse kan efterlade skyldfølelse, sorg og vrede.

Uanset hvor godt vi forsøger at komme igennem opløsningen af et ægteskab eller længerevarende forhold er det en livsforandrende begivenhed, som vil kræve utrolig meget af os som mennesker.

Det at livet, som vi har kendt det gennem længere tid, pludselig ændre sig radikalt, påvirker i sig selv vores biokemi og stressniveau ligesom det kan påvirke vores selvopfattelse og oplevelse af vores rolle eller andel i bruddet.

Det gælder for de implicerede voksne og også for børnene.

For at rumme vores børn i en skilsmisse, må vi rumme os selv.

Rumme de grimme og de sårende følelser mod den anden, mod det der sker og i sidste ende mod os selv, fordi vi ikke klarede den, ikke holdt ud, gav op osv.

Når du rummer de følelser hos dig selv, kan du begynde at rumme dem hos din datter (og andre) – uden at behøve at glatte ud eller pakke ind.

Det sværest af alt er at bære ansvaret alene – det sker nemt, fordi vi bilder os ind, at det er det bedste, rarest, mest ukompliceret – lettere?

Det virker på den korte bane, men på den lange bane efterlader den strategi ar på sjælen og ubevidste blokeringer i kroppen.

 

Mærk dig selv og dine behov

Brug tid på at give dig selv omsorg, på at mærke dig selv og dine egne behov.

De svar, vi leder efter, har det med at gemme sig inden i os selv, men det kan kræver ro at høre dem.

Sæt 30 minutter af til at komme helt ned i din krop og finde ro og mærke efter:

 

Afstressende vejrtrækningsøvelse

 

1. Sæt dig godt tilrette med rank ryg, afslappede skuldre og åbne håndflader
2. Træk nu vejret langsomt og dybt ind gennem næsen, mens du tæller til seks
3. Mærk hvordan din mave buler ud med vejrtrækningen. Fortvivl ikke, hvis det følelse lidt anstrengt i begyndelsen, fortsæt stille og roligt.
4. Hold vejret i maven, mens du igen tæller til seks.
5. Pust langsomt ud gennem næsen, mens du tæller til seks endnu engang.

Lad de tanker der kommer forbi passere uden at du dvæler ved dem. Lad dem bare flyde forbi og vende nænsomt din opmærksomhed tilbage til din vejrtrækning.

Led ikke efter svar, stol på at roen, vejrtrækningen og afstresningen af dit nervesystem vil åbne op for dine egne svar lidt efter lidt i takt med at du bliver fortrolig med at overlade det til din egen krop og fornemmelser.

 

Din datter som din egen rollemodel

Du vil gerne tage ansvar for din datter og skabe det gode liv for hende, uden samtidig at prioritere dig selv til sidst.

Giver det mening for dig, at det din datter har brug for lige nu, også er det, du selv har brug for?

Hvad ville du sige til dig selv, hvis du var din datter?

Hvilken omsorg, trøst og støtte ville du give dig selv, hvis du var hende?

Mærker du, at din datter har det svært, er vred, ked af det eller bebrejder sig selv, så tal med hende.

Møde hende med anerkendelsen af, at du ved, at det er svært for hende.

Spørg hende, hvordan hun har det og rum hendes sorg, hendes vrede eller hendes skyldfølelse.

Spørg hende, hvad hun er vred over, ked af, føler skyld over og fortæl hende, at det er okay.

På den måde giver du din datter og dig selv omsorg og medfølelse.

 

Den vigtige tilgivelse

Tilgivelse er medfølelse – mod andre og mod dig selv.

Det er så vigtigt, at vi tilgive os selv at livet sker på godt og på ondt.

Vi kan kun gøre vores bedste, resten er ikke op til os og meget er uden for vores kontrol.

Vi møder svigt og vi kommer til at svigte.

Vi såres og vi kommer til at såre – også dem vi holder allermest af, selvom vi ikke vil det.

Sandheden er, at det gør os vrede og sårbare og ked af det, og at det er lige der, vi har brug for at blive anerkendt i, at det er okay og at vi ikke er alene med de følelser.

Det er her vi heler op og det er her vi har muligheden for at opbygge robusthed og udvikle os gennem en krise.

 

De bedste tanker fra Karin

 

Har du et spørgsmål, en bekymring eller en udfordring – tanker om at ændre ting i dit liv eller at bryde op?

 

Jeg vil altid gerne høre fra dig – skriv til mig HER <<<<<<