Dagligt skal jeg arbejde med mit selvværd og følelsen af ikke at være god nok

Dagligt skal jeg arbejde med mit selvværd og følelsen af ikke at være god nok

 

Dagligt skal jeg arbejde med mit selvværd og følelsen af ikke at være god nokHej Karin

 

Jeg skriver til dig, fordi jeg dagligt skal arbejde med mit selvværd og følelsen af ikke at være god nok…

Nogle dage mere end andre…

 

Men lige for tiden mærker jeg, at jeg skal arbejde hårdt.

 

For en uge siden snakkede jeg med min kæreste om, at jeg gerne vil melde mig til psykoterapeut uddannelsen.

Hans svar: ” Det har vi ikke råd til”, slog mig fuldstændig omkuld.

Jeg følte min drøm bristede… Vi har tidligere talt om, at det var det jeg arbejde hen i mod.

Jeg fortalte, jeg var klar til at ændre radikalt på vores levevis for at få råd til uddannelsen, hvilket han ikke kunne tilslutte sig.

Han ville ikke skulle vende hver en femøre, som han udtrykte det. Han siger desuden, at han tvivler på, at det vil øge mine jobmuligheder at tage den uddannelse.

Jeg er såret og skuffet over hans manglende tillid og velvilje til at hjælpe mig videre.

 

Det er min overbevisning, at jeg via uddannelsen ville kunne arbejde med mig selv og selvfølgelig også hæve mig rent fagligt.

Nu går jeg og overvejer, hvad det præcist er, jeg skal gøre.

Jeg overvejer om jeg i stedet skal tage en Life-coach uddannelsen.

Men er det at gå på kompromis med min drøm, eller kunne det være et skridt i retningen mod drømmen om at rådgive/ coaching folk der har brug for hjælp.

Samtidig arbejder jeg på at få et reelt overblik over vores økonomi.

Jeg forsøger at forudse de kommende udgifter så som nyt tag på huset, nye vinduer, ny bil og en konfirmation.

Det er alle de udgifter, der ligger til forhindring for at min mand synes vi har råd til min drømmeuddannelse.

Jeg er dybt frustreret og ved faktisk ikke hvordan jeg skal komme videre?

 

Jeg skriver til dig for at få afløb for mine frustrationer.

Men jeg tror også på, at der er en mening med det hele. At alt hænger sammen på en eller anden måde.

Faktisk bliver jeg ofte bekræftet i, at hvis man lytter og er åben for det man møder, så kommer svarene til dig.

Et skønt eksempel jeg vil dele med dig, er forleden hvor du sender mailen med lavt selvværd, og spejl øvelsen:

Jeg tænkte bare: ”Hey… Kan du mærke min længsel efter at få det bedre med mig selv? ”

Den ramte direkte plet i mit hjerte, hvor jeg er lige nu.

Så TAK for det!!!

Kærlig hilsen L.

 

 

Dagligt skal jeg arbejde med mit selvværd og følelsen af ikke at være god nok

Karin Søsted – passionscoach & selvværdsvejleder

Kære L.

Tak for din mail.

Og tak for dine fine ord til mig sidst i din mail.

Den længsel du beskriver, at jeg ramte i dig med mit sidst nyhedsbrev, er en længsel, mange kvinder kender.

Jeg kender den jo selv!

Din mail til mig minder mig om, at livet går op og ned – og at det har det med at ændre sig, hvor vi gerne vil være gennem livet.

Lige nu mærker du på alle måder de håb og drømme, der giver dig glæde og mening, og du møder samtidig virkeligheden med kæreste, familie og forpligtelser, der gør, at du ikke nødvendigvis bare kan flyve afsted på din drøm og dine længsler.

Og det ER bare utrolig frustrerende.

 

Om at tage ansvar – også for drømmen

Nogle steder kan du møde en holdning om, at hvis bare du lytter til dig selv og følger dine behov, så vil alt blive godt og falder på plads i en større kosmisk enhed – også økonomisk og i forhold til dine relationer.

Det er ikke min holdning.

Faktisk tænker jeg, at det helt afgørende, at du ikke lægger ansvaret for dit eget liv fra dig og forholder dig til virkeligheden, som den reelt er:

At du er forpligtet over for andre og at du er nødt til at være realistiske i dine drømme og indfrielsen af dine personlige behov.

Og det er du netop.

Derfor er du er i fuld gang med den realistiske og jordbundne opgave: At skabe overblik over, hvad I reelt kan økonomisk.

Det er også det eneste rigtige at gøre.

Og derfor er du også udfordret lige nu:

Du mærker, at din drøm og dine behov er vigtige – og det er lige som det skal være.

Og du mærker også, at virkeligheden kræver sit.

Og det er også, som det skal være.

Så – what to do?!

 

Selvrealisme overfor selvværd

At være realistisk behøver ikke at udelukke, at du rent faktisk nærmere dig eller indfri dine drømme.

Tværtimod.

Faktisk tænker jeg, om din selvrealisme er et udtryk for, at du har brug for ro på bagsmækken?

– og om det har betydning for din selvværds følelse, fordi du tage ansvar for dig selv?

Spørgsmålet er bare: Hvordan?

Jeg tænker, at du kender dit ’Hvorfor’: – Altså du ved godt inderst inde, hvorfor det her er vigtigt for dig og hvad det vil give dig at lytte til dig selv og følge din vej?

Så – hvad er alternativet, hvis psykoterapeut uddannelsen ikke kan blive en realitet lige nu?

Hvad ville life-coach uddannelsen give dig?

Og hvis der nu var et 3. alternativ, hvad kunne det så være?

 

Din kæreste bærer dine skygger

Det slår dig ud, at din kæreste ikke bakker dig op:

Men hvad er det i dig selv, som hans bekymring og overvejelser aktiverer og sætter i spil her?

Han bærer dine skygger – hvad kan du bruge hans betragtninger til – ovre på din egen banehalvdel?

Han rammer noget i dig – hvad?!

Du møder ham i øvrigt så flot og fint i hans behov for at vide, hvad I har at gøre med økonomisk – har han opdaget det?

Og har du fortalt ham, hvordan han kan møde dig i dine?

Hvordan finder I en fælles vej?

I skal møde hinanden i jeres kærlighedssprog og jeres individuelle behov – med respekt for både jer selv og hinanden.

Hvordan kan I gøre det – sammen og sådan, at alle kan være i det?

 

Lyt til dig selv – og til din kæreste

Et af de 6 basale menneskelige behov er behovet for at føle tryghed. Det er et stærkt behov, som styres lige så meget af vores biokemi og af evolutionen, som det styres af vores følelser.

Det er din hjernes opgave at sørge for, at du overlever og det gør den blandt andet gennem behovet for tryghed: Din hjerne er simpelthen IKKE interesseret i, at du er hverken i fare eller tager unødvendige chancer.

Men mennesket tænker og føler jo altså også.

Så det bliver fra tid til anden en skinbarlig magtkamp, der foregår inden i dig (og også alle os andre), når vi står i en usikker periode eller overfor store udfordringer.

Brug Spejløvelsen flittigt i de perioder!

Du står i et sted i dit liv med forandring og rører rundt omkring dig og indeni i dig selv.

Din egen indre kritikker er på overarbejde samtidig med at den også får luft og energi af din kærestes tvivl og uenighed.

Du skriver selv sætningen: ’JEG er klar til at ændre radikalt på vores levevis for at få råd’ – hvad ligger der i ’radikalt’ og hvilke behov er det, din kæreste har i forhold til jeres levestandard?

Hvor lidt kan I klarer jer med og hvor meget er ‘lidt’!

 

Hvad overhører du i dig selv?

Det gør indtryk på mig, at du skriver:” jeg tror også på, at der er en mening med det hele – At alt hænger sammen på en eller anden måde …. At hvis man lytter og er åben for det, man møder, så kommer svarene til dig”

Det er en meget smuk og bevidst tankegang, og jeg kan kun tilslutte mig.

 

Så – hvad er det i dig selv, du ikke hører eller overhører lige nu?!

 

Jeg tror, du finder en del af de svar du søger netop der  – i dig selv og også nøglen til, hvorfor du skal arbejde så hårdt med dit selvværd lige nu.

Jeg er personligt varm fortaler for Spejløvelsen, men jeg har også en anden super god øvelse til at korrigere dine negative tanker

Du finder øvelsen HER >>>> Refleksions øvelse – stop din indre selvværdsnedbryder

 

Kærlig hilsen fra Karin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efterlad en kommentar





ks-thepowerfulintent

The Powerful Intent

Jeg hedder Karin Søsted, og er Life coach & StressMaster med speciale i selvværd og selvsabotage.

Jeg tilbyder 1:1 sessioner både med klassisk coaching, coaching målrettet at finde dine passioner og coaching til højere selvværd og øget livsglæde.

[thrive_lead_lock id='3172']Hidden Content[/thrive_lead_lock]

LÆR AT TAKKE NEJ, OG PRIORITERE DE TING DU SELV HAR LYST TIL

Lær at sige nej & finde modet til at være den du er, og stå ved det.

Fordi du og dit liv er det værd.

MINE 3 MEST POPULÆRE BLOGINDLÆG

Fra selvudslættelse til

superegoist

3 tip til

ferie uden stress

Myten om

at du kan tage hensyn til alle