Skal du altid sige pyt eller skal du også sige fra?

Min mormor sagde ofte:

 

"Ved du hvad, min skat - det vil jeg s**** på"!

 

Det er et mantra i tiden, at vi skal være meget bedre til at sige pyt.

Vi skal lade tingene farer og tænke positivt,og efterlade tingene i stedet for tage dem med os videre.

Men.

Nogle gange så skal du simpelthen også s**** på det!

Nogle gange skal du ikke bare sige pyt og øve dig i at tænke positivt om, at du blev gået for nær eller at dine grænser blev overtrådt.

Og når du er i tvivl, om det nu ER nu, du skal markere sin grænse og sige fra, så stol på, at du allerede har svaret i tvivlen, som altid skal komme dig selv til gode.

Jeg tror også på, at vi nogle gange har bedst af at efterlade tingene og ikke bruge oceaner af tid på at bekymre os og spekulere på noget, som vi ikke kan ændre.

Undtagen de gange hvor vi skal sætte vores fod ned og sige:

"Nej jeg vil ej"!

 

Forleden

 

Fik jeg en akut og hjerteskærende mail fra en stærk og modig kvinde, som har fået sine grænser overtrådt alt for længe, og derfor er endt i en stress sygemelding og et forløb hos mig.

Hun skulle møde på job igen for første gang siden sygemeldingen, og hun var ved at kvæles i frygten for...

Ikke at kunne sige fra.

Ikke at kunne sige:

"Nej, jeg vil ej"

Men det kan hun.

Hun skulle bare lige mindes om, at det mønster som hun har været vant til, hvor hun ikke kunne (læs: var god til det) er ved at være brudt ned og skiftet ud med et andet, hvor hun får sagt nej og fra.

Det er noget skrammel, hvis du altid kun siger pyt istedet for at sige fra.

At sige fra hjælper andre til at vide, hvor de har dig henne og dig selv til at føle dig fri til at leve dit liv, sådan som du tror på og i oprigtighed.

Oprigtighed og ærlighed er nogle af de vigtigste værdier for rigtig mange af mine klienter.

 

Vi er så bange

 

For at såre andre.

For at skuffe dem og afvise dem.

Eller for selv at blive det.

I stedet for kommer vi til at spænde ben for os selv, selvom vi tror, at vi gør alle en tjeneste.

Men sandheden er, at det eneste du får ud af det er, at hverken du selv eller dine omgivelser ved, hvor grænserne går, hvem du egentlig er eller hvad du står for.

Derfor skal du ikke bare altid sige pyt, men også sige fra overfor andre....

 

... og hvis du gerne vil lære at blive meget bedre til at sige nej, og klogere på, hvorfor det kan være så svært at få sat grænser og træde i karakter, så har du muligheden lige nu i e-bogen:

 

" Når grænsen er god, - Sådan lærer du at sige til og fra"

 

Det handler om at sige fra, når det er vigtigt, og ikke bare pyt, fordi andre siger, du skal gøre det.

Eller fordi det er lettest.

Indtil da så tænk lige over, om der er noget i dit liv, som du trænger til at s****på?